Gå til indhold
PEAR Digital
35 95 96 14Få et oplæg
Facebook · Instagram

Meta annoncering, der måles på henvendelser.

Google fanger dem, der allerede søger. Meta skal skabe efterspørgslen hos dem, der ikke gør. Det stiller andre krav til kreativer og til, hvordan du måler.

Få et konkret oplægSe priser
SPONSORERET
Få tilbud
148 synes godt om12 kommentarer31 klik
Hvad I får

En Meta-konto, du kan gennemskue.

Struktur efter din forretning, kreativer der testes systematisk, og en tracking der holder, når browsere og samtykke skærer i data.

01

Opsætning

Konto, Pixel og Conversions API, så trackingen ikke står og falder med browseren.

02

Målgrupper

Få brede målgrupper med tydelige udelukkelser i stedet for mange små, der konkurrerer indbyrdes.

03

Kreativer

Video og billeder i flere varianter. Kreativet er det, der afgør resultatet på Meta.

04

Tracking

Henvendelser tilbage fra dit eget system, så budgivningen kender forskel på en god og en dårlig kundehenvendelse.

Sådan arbejder vi

Tre ting, der afgør, om Meta-kroner kommer hjem.

På Meta leder ingen efter dig. Du afbryder dem, og derfor er materialet, målgruppen og sporingen tre forskellige måder at tabe pengene på.

Materialet er den største håndtag

Målgrupper og bud er hurtigt sat. Det, der flytter prisen, er, hvad folk ser i de første tre sekunder. Vi tester kreativer systematisk i stedet for at skifte dem, når nogen bliver træt af dem.

Sporingen skal overleve samtykke

Browsere og samtykkevalg skærer i data, og står opsætningen kun på pixelen, forsvinder halvdelen af henvendelserne fra rapporten. Vi sender hændelserne fra din egen server også.

Udelukkelser er lige så vigtige som målgrupper

Der er ingen grund til at betale for at vise en annonce til dem, der lige har købt, eller til dem, der aldrig kommer til det. Vi bygger listerne, så budgettet går til dem, der mangler et skub.

Forløb

Sådan kommer vi i gang.

  • 01

    Gennemgang

    Vi ser på konto, Pixel og det, du allerede har kørt. Historikken er værd at beholde.

    Uge 1
  • 02

    Opsætning

    Conversions API, hændelser og udelukkelser på plads, før der bruges en krone.

    Uge 1-2
  • 03

    Test

    Kreativer og budskaber i luften med et loft, vi har aftalt på forhånd.

    Uge 2-6
  • 04

    Skalering

    Det, der giver henvendelser til en fornuftig pris, får mere budget. Resten lukkes.

    Løbende
Baggrund

Mere om Meta annoncering.

Forskellen på Meta og search, og hvorfor den betyder noget

På Google skriver nogen en søgning, fordi de har et behov lige nu. På Facebook og Instagram afbryder du i stedet noget andet. Det betyder ikke, at Meta virker dårligere, men at rollen er en anden: kanalen skaber efterspørgsel frem for at høste den.

Search
  • Behovet findes i forvejen
  • Aflæses på få uger
  • Søgeord og bud er håndtagene
Meta
  • Efterspørgslen skal skabes
  • Kræver to til tre måneder
  • Kreativet er håndtaget
De to kanaler rammer folk på hver sit sted i beslutningen.

Konsekvensen er, at en Meta-kampagne skal have længere snor end en søgekampagne, før den kan dømmes, og at prisen pr. henvendelse sjældent kan sammenlignes en til en med search. En henvendelse fra Meta kommer typisk fra nogen, der ikke ledte efter dig, og den skal derfor ofte varmes længere op, før den bliver til en ordre.

Sådan bygger vi kontoen op

Meta belønner enkelhed. Mange små målgrupper konkurrerer indbyrdes om de samme mennesker og deler den læring, systemet har brug for. Vi bygger derfor færre og bredere kampagner med tydelige udelukkelser:

  1. Få brede målgrupper frem for mange smalle, så algoritmen får nok data til at lære.
  2. Udelukkelser, så eksisterende kunder og igangværende dialoger ikke får købsannoncer.
  3. Ét budskab pr. annoncesæt, så testen kan aflæses.
  4. Budget samlet, ikke spredt, indtil noget beviseligt virker.

Det er ikke fordi detaljestyring er forkert. Det er fordi Metas system er bygget til at finde folk selv, og fordi det kræver volumen at gøre det. En konto med tolv annoncesæt og 8.000 kr. om måneden lærer aldrig noget.

Kreativet er det, der afgør resultatet

På search er det søgeord, bud og landingsside, der flytter tallene. På Meta er det kreativet. Målgruppestyring er blevet mere automatiseret, og det efterlader annoncen selv som det vigtigste håndtag du har tilbage.

Derfor arbejder vi med flere varianter ad gangen frem for én poleret annonce, og vi tester én ting ad gangen:

  • Budskabet: hvilket problem annoncen taler til.
  • Formatet: video mod stillbillede, lodret mod kvadratisk.
  • Åbningen: de første to sekunder afgør, om resten bliver set.
  • Handlingen: hvad der konkret bliver bedt om.

Det kræver et løbende flow af nyt materiale, og det er grunden til, at vi ofte anbefaler at tage produktionen med i planen fra start. En Meta-konto uden nye kreativer brænder ud på få uger, fordi de samme mennesker ser den samme annonce igen og igen.

Tracking, når browseren skærer i data

Pixel alene er ikke nok længere. Browserbegrænsninger og samtykke betyder, at en del af konverteringerne aldrig når tilbage til Meta, og så optimerer systemet på et tyndere grundlag end det tror.

  1. Samtykke førstConsent Mode sat op, før der bruges en krone på mediekøb.
  2. Pixel i browserenStandardopsætningen. Mister data til browserbegrænsninger.
  3. Conversions APIHændelser sendt fra din egen server. Henter en del af tabet ind.
  4. Offline-konverteringerOrdren fra CRM tilbage til kampagnen, så den lærer af det rigtige.
Målekæden, i den rækkefølge den bygges.

Server-side fritager ikke for samtykke. Reglerne gælder behandlingen af data, ikke hvor koden kører. Vi sætter samtykke og hændelser op, før der bruges budget, så det kampagnen lærer af, faktisk er rigtigt.

Hvad du kan forvente hvornår

Meta har en indlæringsfase, og den kan ikke forkortes. Regn med følgende, hvis kontoen bygges fra bunden:

  1. Uge 1Opsætning, Conversions API og udelukkelser. Ingen annoncer i luften endnu.
  2. Uge 2-3Første kreativer i luften. Tallene svinger og skal ikke tolkes.
  3. Uge 4-8Mønstret begynder at vise sig. De første varianter lukkes ned.
  4. Md. 3+Skalering på det, der beviseligt virker, og nyt materiale løbende.
Typisk forløb. Sæson og branche flytter tallene i begge retninger.

Hvornår vi fraråder Meta

Sælger du noget, folk kun køber, når behovet opstår akut, og som de søger direkte efter, er search næsten altid billigere pr. kunde. En låsesmed har sjældent brug for at skabe efterspørgsel på Instagram.

Er der ikke budget til både mediekøb og nye kreativer, fraråder vi det også. Og er dit produkt svært at vise frem, altså hvis det hverken har en visuel side eller en historie, der kan fortælles på seks sekunder, så er kanalen en dårlig kandidat. Vi siger det hellere på forhånd end efter tre måneder.

Afklaring

Meta er ikke Google med andre farver.

Her skal efterspørgslen skabes, ikke fanges. Det tager længere tid at aflæse, og kreativet vejer tungere end søgeordene gør på search.

Godt match
  • Du har noget visuelt at vise frem.
  • Du kan levere eller købe nye kreativer løbende.
  • Du kan give kanalen to til tre måneder.
Dårligt match
  • Du forventer samme købsintention som på search.
  • Der er hverken billeder, video eller budget til at lave dem.
  • Resultatet skal kunne aflæses efter to uger.
FAQ

Det, vi oftest bliver spurgt om.

Virker Meta for B2B?

Nogle gange. Det afhænger af, om din køber kan genkende sit eget problem i en annonce, og om værdien pr. kunde kan bære en længere vej til salget. Vi måler det med et afgrænset budget i stedet for at antage det.

Hvor meget skal vi bruge om måneden?

Regn med mindst 10.000 kr. i mediebudget, hvis der skal komme brugbare data ud af det. Under det når systemet ikke at lære nok til, at tallene betyder noget.

Skal vi selv levere video og billeder?

Du kan, og mange gør. Har du ikke materialet, kan vi producere det. Kreativet er den enkeltfaktor, der betyder mest på Meta, så det er sjældent stedet at spare.

Næste skridt

Vis mig, hvad I har af materiale.

Meta står og falder med kreativerne og med, om sporingen overlever samtykke. Jeg ser på begge dele, før der bliver talt om målgrupper og budget. Prisen kommer, når vi ved, hvad opgaven kræver.

  • Svar inden for 2 hverdage
  • Én person fra gennemgang til daglig drift
  • Du ejer konti, data og aftale
Dennis StammerjohanAnsvarlig for Meta annoncering

Få et konkret oplæg

Vi svarer inden for 2 hverdage.

Valgfrit

Valgfrit - hurtigste vej til svar

Ved du det ikke endnu, så vælg “Andet”

Valgfrit - men det er tit dér, svaret begynder

Mål, omfang og tidsplan hjælper mest · 0 tegn

Dine oplysninger bruges kun til at besvare din henvendelse.
Navnet

PEAR er ikke en frugt. Det er fire krav til os selv.

Vi hedder PEAR, fordi navnet er et akronym for de fire ting, en kunde skal kunne mærke i et samarbejde. Pæren kom bagefter - den er et mærke, ikke en pointe.

  • Proaktiv

    Du skal ikke bede om det, der er åbenlyst. Vi siger til, før du spørger.

  • Engageret

    Vi lærer din forretning, ikke kun din annoncekonto.

  • Autentisk

    Vi siger nej højt, og vi siger ærligt, hvad vi ikke ved.

  • Resultatdrevet

    Klik er ikke et resultat. En henvendelse, der bliver en kunde, er.

Skal vi se, om Meta kan bære din økonomi?

Du får at vide, om der er materiale nok til at komme i gang, eller om det er dét, vi skal starte med.

Få et konkret oplæg
Ring 35 95 96 14Få et oplæg