Juridisk
Privatlivspolitik
Denne privatlivspolitik forklarer, hvordan PEAR Digital behandler dine personoplysninger, når du kontakter os eller bruger peardigital.dk.
Senest opdateret 23. september 2026
1. Dataansvarlig
PEAR Digital ApS er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, du giver os.
PEAR Digital ApS · CVR 44910209 · E-mail hej@peardigital.dk.
2. Hvornår vi indsamler oplysninger
Vi indsamler oplysninger, når du selv giver dem til os - typisk når du udfylder kontaktformularen eller skriver til os. Derudover indsamles anonym statistik, men kun hvis du giver samtykke til det (se cookiepolitikken).
3. Hvilke oplysninger vi behandler
Ved en henvendelse via kontaktformularen behandler vi:
- Navn
- E-mailadresse
- Telefonnummer (hvis du oplyser det)
- Virksomhed (hvis du oplyser det)
- Hjemmeside og Google Ads-kontonummer (hvis du oplyser det)
- Den ydelse du er interesseret i
- Indholdet af din besked
4. Formål og retsgrundlag
Vi bruger oplysningerne til at besvare din henvendelse og til at indgå eller forberede en aftale. Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b (foranstaltninger forud for en aftale) og litra f (vores legitime interesse i at kunne svare på henvendelser).
5. Databehandlere
Vi deler kun oplysninger med de leverandører, der behandler data på vores vegne under en databehandleraftale. Det er Vercel, som hoster sitet og kører kontaktformularen, og Resend, som sender din henvendelse videre til vores postkasse.
Siger du ja til statistik eller markedsføring, behandler Google brugsstatistik for os via Google Tag Manager, Google Analytics og Google Ads. Værktøjerne indlæses sammen med sitet, men lagrer intet, før du har sagt ja. Se cookiepolitikken.
Vi sælger aldrig dine oplysninger.
6. Opbevaring
Vi opbevarer din henvendelse, så længe det er nødvendigt for at besvare den og for en eventuel efterfølgende dialog eller aftale.
Henvendelsen lander som en e-mail i vores postkasse. Bliver der ikke et samarbejde ud af den, sletter vi den, når dialogen er afsluttet.
7. Dine rettigheder
Du har ret til indsigt i, berigtigelse og sletning af dine oplysninger, ret til at begrænse behandlingen og ret til at gøre indsigelse. Kontakt os på hej@peardigital.dk for at bruge dine rettigheder.
Du kan klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk), hvis du er utilfreds med vores behandling.